Livet under havets overflade er forunderligt. Tag et besøg derned, hvis du får muligheden !
Det kræver ingen Supermand m/k.
Her kan du læse lidt om hvad du kan forvente at opleve:
Nu er det gode vejr jo over os. Derfor kunne det for nogen, være oplagt at prøve at dykke med luft. Det kan både ske i Danmark og i udlandet.
Uanset hvor man vil prøve at dykke, så er der nogle særlige oplevelser som er fælles for begge steder. Her er lidt af dem :
Det at være vægtløs. Instruktøren som forestår et prøvedyk, vil hvis du beder om det, hjælpe med at give dig oplevelsen af at være i fuldstændig balance med dig selv. Lungerne fungerer faktisk som balloner. Ved at trække vejret roligt, så kan man udnytte opdriften til at afbalancere sig i vandet. Det er en stor oplevelse og meget afslappende. Kun lyden af luftboblerne fra ens eget åndedræt kan høres.
Synssansen bliver også fodret. Selv herhjemme er der mange ting at se på. Bare det at se på andre dykkere er faktisk sjovt. Fiskene er, selvom de er små, faktisk mange steder. Søanemoner i forskellige farver, de søde krabber og er man heldig ser man en brandmand. En brandmand er utrolig flot, set nedefra. Den ligner nok mest guld eller måske rav. Dens gyldne arme strækker sig ud, som en engel.
Stenbideren med dådyrøjnene er også meget sød. Dens skind ligner nærmest blødt fløjl.
Ja man får et andet forhold til det dyreliv, når man besøger fiskenes verden. Skulle nogen prøve at dykke sydpå, uanset om man er certificeret dykker, eller er på prøvedyk, så husk at passe på de flotte koraller. Rører man en koral, så dør den ! Tænk på at de flotte væsener kun vokser en centimeter
pr år.
Uanset hvor man dykker er en af de fælles ting også, at tankerne typisk flyver afsted. Der er dig og dine tanker. Så selvom man har dykket i måske 45 min, virker det måske kun som 15-20 minutter. Så det er ren massage for sjælen o)
Og nej, du behøver ikke at være nogen "Supermand" for at dykke. Faktisk er det "forbudt" at anstrenge sig for meget under dykning. De fleste kan faktisk sagtens være med. Jeg har certificeret folk på 65 år, børn på 14 år, handicappede. Så får du chancen, så prøv ! Husk at hvis du ellers har et rimeligt helbred (der udfyldes en helbredserklæring før dykket), ja så kan du også være med ! Hvis du er lidt nervøs for vand, så tag en snak med instruktøren først. Prøv det !!
Men husk, uanset hvor du eventuelt vil prøve at dykke : Bed altid om at se instruktørens certifikat. Han eller hun, viser det gerne. Husk at det er din garanti for et sikkert dyk og for en god oplevelse.
Har du spørgsmål omkring dykning svarer jeg gerne efter bedste evne.