Antal indlæg: 2446 Bopæl: Himmerland Tilmeldt: 21.02.06
Lagt på d. 29. juli 2006 15:31:13
Jeg har været til Skovrock i Skovdalen i Ålborg 2 dage i træk.
Torsdag tog vi ud for at opleve Beth Hart. Det var svært at finde pakering, så vi holdte nok 1½ km fra Skovdalen. Det var nu meget hyggeligt, da vi kunne gå derhen af skovstier. I hvertfald da det var lyst
Der blev varmet op med Michael Falch, fedt nok hvis man er vild med ham, det var jeg bare ikke lige. Det var drønende varmt, og gåturen havde taget hårdt på mig, så jeg var irritabel og synes musikken lød som larm. Øv. I pausen sørgede min søde mand så for, at jeg fik en god stor is, sådan en med kugler og guf, og se den slags kan altså gøre underværker med mit humør Og da Beth Hart så gik på scenen, wauh, den kvinde er en oplevelse. Utroligt hun kunne holde til den aktivitet i den varme. Hun var virkelig en totaloplevelse. Fantastisk stemme og fantastisk optræden. Hun gik på et tidspunkt ned fra scenen og rundt blandt puplikum mens hun sang. Hun var bare fantastisk. Turen tilbage til bilen var jo af de samme skovstier, nu var det bare bælravendes mørkt. Og stierne går lige forbi psykiatrisk sygehus. Jo...jeg var lidt bange, det var meget mørkt og det sygehus ser uhyggeligt ud
Fredag var det så Runrig det gjaldt. vi var heldige at finde parkering lidt tættere på, så der var nok kun knap en kilometer. Opvarmning med Back Seat. (Ivan Pedersen fra Laban) Lige inden Back Seat gik på scenen begyndte det at regne, en tordenskylle. De spillede de første toner fra singing in the rain .....og alle gæsterne stemte i. Fantastisk, der står 3.000 mennesker i øsende regn, smilende og synger : Singing in the rain. Det var virkeligt smukt. Nå, regnen stoppede da igen og Back Seat leverede varen. De var faktisk rigtige gode. I pausen mellem Back Seat og Runrig fik vi så vand igen. Som at stå under en bruser uden vandsparedims i. Det øsede simpelthen bare ned i mindst en halv time. Og lynede og tordnede. Vi var gennemblødte. Jeg havde taget et fleecetæppe med, det vred jeg engang imellem. Og selvom det var vådt varmede det lidt alligevel. Regnen stilnede af og Runrig kom på scenen. Og folk var ellevilde. Det er ret imponerende at vi gider stå i øsende regn bare for at se nogle mennesker spille på en scene, når vi kan sidde hjemme i sofaen med en kop varm kaffe og høre dem på stereoen. Men de var gode og det hele værd. En fantastisk oplevelse. Jeg gør det gerne igen
- mai
Antal indlæg: 2446 Bopæl: Himmerland Tilmeldt: 21.02.06
Lagt på d. 29. juli 2006 22:46:50
Du skulle have været der Marita. Måske havde du også fornuft nok til at have taget en paraply med Her kiggede vi bare på hinanden og sagde, at det ser ud til regn, men pyt
Antal indlæg: 2446 Bopæl: Himmerland Tilmeldt: 21.02.06
Lagt på d. 29. juli 2006 23:04:59
Åh ja; Ivan Pedersen fra Back Seat er tydeligvis ikke særligt begejstret for Ekstra Bladets andmelder. Og på et tidspunkt sagde han : havde han været her ville han sikkert have skrevet at vi var en flok gamle mænd med topmave der spillede pæn rock. Men vi har så meget topmave efterhånden at vi ikke kan se hvad vi tisser med og vi har RET til at spille pæn rock.
Jeg synes det var så fedt. Ham Ivan har ellers aldrig været en af mine favoritter, men det bliver han måske
Spring til debat:
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online
Antal brugere: 40 Ikke aktiverede brugere: 0 Nyeste bruger: Jona
Klokken
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Marita 18. maj 2024 11:19 Peter, du er ikke alene. Men der er ikke meget at gøre ved det. Angående lukker og slukker: jeg er her endnu.
Peter 25. april 2024 18:53 Ok, sidste mand m/k lukker og slukker. Undskyld jeg forstyrrede.
Peter 15. april 2024 21:59 Jeg er her endnu, og jeg savner de gode gamle fora. Facebook er en phis i en hornlygte, og jeg fatter ikke, at jeg er den eneste der kan se det!
Indhold: alle rettigheder forbeholdt navngivne forfatter eller Astro-Numerology.dk (Marita Kristensen). Ingen tekster må anvendes kommercielt uden forudgående, skriftlig tilladelse fra forfatteren.