Bindebreve er kendt som de allerældste kærlige hilsner, og skikken stammer fra Tyskland. I bindebrevet lå en lille gåde, en opgave eller en knude. Hvis modtageren ikke kunne løse opgaven eller binde knuden op, så var han eller hun bundet til f.eks. at give et lille gilde.
Tit og ofte var knuden bundet med spindelvævstynd tråd, så den var umulig at få op, gåden eller opgaven kunne være en ordleg, og hvis man ville være helt sikker på modtageren skulle bindes til at give gilde, så tegnede man knuden *gnæk*.
Man kunne blive offer for bindebreve på sin fødselsdag, eller på specielle helligdage.
Man ved i dag ikke helt hvorfor bindebreve blev til gækkebreve, og hvorfor gækkebreve skulle kædes sammen med påskeæg, men et gæt kunne være at man også dengang holdt meget af søde sager ….
Man mener at de første rigtige gækkebreve så dagens lys I 1800 tallet. Siden er de blevet udviklet og har fået stadig flere nuancer, og i dag er et gækkebrev først et rigtigt gækkebrev, når det bade indeholder papirklip, navneprikker og vers.
Når man modtager et gækkebrev er reglen, at man skal gætte afsenderen. Det er selvfølgelig ret nemt, hvis afsenderen hedder f.eks. “Ib”, for navnet skal skrives med lige så mange prikker, som der er i ens navn. Med lidt længere navne kan det være rigtig svært at gætte og hvis man ikke kan finde ud af det, er man en “gæk” – dvs. en nar. Hvis man derimod gætter det, er afsenderen en “gæk”. Den som bliver “gæk” skal bøde for det og det kan gøres på tre måder: enten ved at holde en fest, give et kys eller et æg.
Hvorfor æg?
Men hvorfor lige give et æg? I gamle dage var æg et betalingsmiddel og af og til lå påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lagde flere æg. Det blev dog først helt almindeligt altid at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere.
Så derfor hører påske og æg sammen. Nu er det bare om at gå i gang med gækkeriet, så du kan få en masse dejlige påskeæg – forhåbentlig.
God påske.
