Forside Astro-Numerology.dk FORUM Artikler Klummen Søg22. Oktober 2020 00:26
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
F tilsendt et nyt ved at klikke her.
Navigation

Forside
Astro-Numerology.dk
FORUM

Ny Cirkel

Anbefal Siden

Avatar-galleri


Artikler
Klummen
Galleriet

LINKS som sidens medlemmer anbefaler

Kalenderen

Ugehoroskop
Træk et tarotkort

Kontakt os

Søg

Foreslå foto til Galleriet
Foreslå et link
Markeds Pladsen
Send Postkort

Nyeste artikler
Poveglia øen - Verd...
Winchester Mystery H...
Den røde Løber
Dykning
Waverly Hills sanita...
Mest læste artikler
Numerologi - ...: 11127
Pesten: 8017
I Have a Drea...: 6401
Fra bindebrev...: 6367
Fysisk medieskab: 5130
Besøg IKKE e...: 5013
Waverly Hills...: 4899
Et håbløst ...: 4551
Den røde Løber: 4366
Arbejde i fys...: 4281
Poveglia øen...: 4111
Problemer, de...: 3972
Winchester My...: 3852
Navnet - etik...: 3847
Navneskifte e...: 3801
Net- og andre...: 3754
Dykning: 3682
Spøgelsesjagt: 3634
Bekendtgørel...: 2191
Den sidste dag: 1836
Nyeste links
. Shianti
. Den Frie Arena
. Foenix
. WellnessMp3 - Hypnoterapi på mp3
. Registrer Hatecrime anonymt
. Tusindfryd
. Imod Vold.dk
. Kristoffers Mindefond
. Filmen om Kristoffer - en helt a...
. Skeptica.dk
Mest besøgte links
. Trommeværkstedet [1284]
. Dansk Parapsyko... [1016]
. Mona Lindell [912]
. ORENDA [882]
. CIB software [851]
. MUTARE.DK [842]
. Filmen om Krist... [800]
. Dracorian.dk [755]
. TIMIANS BUTIK [753]
. Den Frie Arena [698]
Nyhedsbrev
Kun for registrerede brugere
Tilfældigt profilbillede
27 brugere (75%)
Har allerede en Avatar.
Poveglia øen - Verdens uhyggeligste sted?
Empyrium d. 30. november 2010 19:24
I bugten uden for Venedig i Italien, ligger en lille ø ved navn Poveglia. Øen er ikke særlig stor, og den er delt i to af en lille kanal. Ved første øjekast ser øen temmelig idyllisk ud. Den ene del er grønt område. Omkranset af et dige af kampesten, og dækket af græs, buskads og mindre træer. Som øen ligger smukt i bugtens blå vand, badet i solens stråler, kunne denne del af øen være et smukt udflugtsmål for en picnic.
Går man over den smukke buede træbro – i typisk italiensk stil – kommer man over på den anden del af øen. Denne del er omkranset af en kajkant, der gør det let at lægge til når man kommer i skib eller båd. På denne del af øen ligger også øens bygninger. Det er ikke mange, store, og prangende bygninger, men en lille enklave af smukke klassiske bygninger. Først i øjnene springer det smukke klokketårn, der – næsten som et eventyrtårn – troner over øen. Enkelte fugle kredser rundt i nærheden, solens gyldne stråler lyner i det blå vand, og der høres kun lyden af vandets klukken mod bådskroget. Alt i alt en idyllisk scene, et perfekt lærred for en dejlig og hyggelig picnic.
Men lad dig ikke narre…. Poveglia er IKKE hvad den giver sig ud for, på en dejlig sommerdag i solens varme skin. Poveglia er et uhyggeligt sted. Poveglia er sandsynligvis DET mest uhyggelige sted – på jorden. Poveglia kaldes også dødens ø, eller rædslernes ø. På Poveglia har der udspillet sig scener så rædselsfulde, så forfærdelige, så hjerteflående isnende uhyggelige, at den menneskelige fantasi ikke er tilstrækkelig til at forestille sig det.

Det første vi ved om Poveglia stammer fra skrifter, fra det Herrens år 421. da flygtede folk fra Este klanen og byen og kommunen Padova, fra den barbariske invasion, til Poveglia. Man ved, at fra det 9 århundrede steg Poveglia både i vigtighed og i befolkning. Derfor kom øen under administration af en såkaldt Podestrá, en magistrat eller administrator.
I 1379 blev Venedig angrebet af flåden fra Genova, og derfor besluttede man at rømme Poveglia for mennesker, og bygge et forsvarsværk til beskyttelse af Venedig. Forsvarsværket blev bygget, og på grund af sin form, kaldet Oktagonen. Det kan stadig ses i dag. I de følgende århundreder lå Poveglia øde hen, indtil La Doge (en slags hertug) i 1527 tilbød Poveglia til Camaldolese munkene, som er en gren af Benediktinermunkene. De takkede imidlertid nej, og i 1661 blev efterkommerne af de oprindelige beboere tilbudt, at rekonstruere landsbyen deres forfædre havde på Poveglia, men de takkede også pænt nej.

I 1777 faldt Poveglia under Magistrato alla Sanitá som var den offentlige sundhedskommision. De brugte Poveglia som checkpoint for alle varer – og mennesker – som ankom til, og forlod Venedig med skib. I 1793 fandtes adskellige tilfælde af pest ombord på 2 skibe som ankom til øen, og derfor blev øen anvendt til karantænestation. Denne funktion blev gjort permanent af Napoleon i 1805, og han fik samtidig kirken revet ned, og tårnet ombygget til fyrtårn. Karantænestation lukkede i 1822, men blev igen anvendt i starten af det 20 århundrede, hvor man i 1922 begyndte at anvende bygningerne som sindssygehospital. Det varede indtil 1968 hvor det blev lukket, og efter en kort periode hvor man forsøgte sig med landbrug på øen, blev Poveglia endelig forladt. Poveglia ligger nu under administration af den italienske regering.
Dette var en hurtig gennemgang af Poveglias historie, indtil nu. Men hvor er rædslerne tænker du sikkert nu? Hvad er det der gør Poveglia til det uhyggelige sted det er? Det er de ting jeg ikke har fortalt endnu…. De ting der skete ind i mellem. De ting der skete i 1576, da Poveglia lå øde hen. Og da byldepesten ramte Venedig…

For det skete nemlig i 1576 at byldepesten ramte Venedig. Selv om byldepesten var den eneste af de tre middelalderlige pesttyper man kunne overleve, (blodpest og lungepest havde begge 100 % dødelighed), døde mange mennesker i Venedig. Rigtig mange. Det begynder i sagens natur at blive et stort problem. For det første dør jo også mange af de mennesker der skulle tage sig af de døde, og alene antallet af døde, gjorde det til at stort problem. Stanken begyndte at brede sig da man ikke kunne håndtere den store mængde lig, og man var nødt til at finde på noget drastisk. Ude i bugten lå Poveglia. Meget belejligt, og endda ubeboet. Man begyndte at fragte ligene derud, og dels begrave dem i store åbne massegrave, og dels brænde dem på kæmpestore ligbål. Der var selvfølgelig ingen der var interesserede i at blive smittet med pest, og derfor tog man sig ikke tid til at smide jord på de lig man smed i massegravene, der boede jo alligevel ikke nogen på øen. Senere menes det at mange af ligene simpelthen blev smidt i vandet eller på bredden, ude ved øen.
Efterhånden som pesten blev værre og flere og flere døde, blev man mere og mere rædselsslagne. Befolkningen var hysterisk, og det resulterede i ganske forfærdelige scener. Mennesker der viste de mindste tegn på at være smittet med pest, blev fjernet fra deres hus. Deres hjerteskærende skrig kunne høres langt væk, da de brutalt blev tvangsfjernet. Mænd, kvinder, børn og babyer. Hvad man gjorde med dem er det mest forfærdelige… man fragtede dem ud til Poveglia, og smed dem ned i massegravene, ned til pestlig i forskellige grader af forrådnelse. Der lå de – levende – og der døde de. Man mener at op imod 160.000 mennesker – døde som levende – blev bortskaffet på Poveglia i årene under pesten.
Sammenblandet med mudderet på øen har asken fra de mange, mange lig der blev brændt, dannet et fedtet lag aske på øen. Det har i årenes løb tørret ind, og øen er nu dækket af et fint lag støv, der hvirvler rundt når det blæser. Mange mener at dette støv stadig indeholder aske fra de brændte pestofre. Det menes også at så mange lig blev bortskaffet på den lille ø, at en del af selve øens grundkerne i dag, indeholder lag af menneskelige rester. Desuden undgår fiskere at fiske for tæt på øen, da det siges at de stadig risikerer at få ligdele i nettet. Man må gå ud fra at det drejer sig om knogler.

Det siger sig selv at med de rædsler der foregik på øen under pesten, må der være ganske forfærdelige energier på Poveglia. Så mange lig, så mange døde mennesker, og de levende mennesker der døde under så horrible forhold som dem der blev smidt i massegravene.
Derfor kan det ikke komme bag på nogen, at kort efter sindssygehospitalet var åbnet i 1922, begyndte der at dukke historier op fra patienterne, om at de kunne se spøgelserne fra de mange pestofre der fandt deres sidste hvilested på Poveglia, samt at de hørte klagen og hvisken. Imidlertid tog man ikke disse historier alvorligt, da patienterne jo i sagens natur, var diagnosticerede med sindssyge af forskellige typer.
Der begyndte at flyve rygter og historier om en læge der var ansat på sindssygehospitalet. Denne læge havde det mål at få gjort sit navn udødeligt, og det ville han gøre ved at finde ud af, nøjagtig hvad der var skyld i patienternes sindssygdomme. Derfor indledte han en hel række forsøg, der nærmest havde form af tortur. Bl.a. udførte han masser af såkaldte hvide snit (lobotomier), med et simpelt håndbor, eller med hammer og mejsel.
På et tidspunkt skete der et eller andet for denne læge. Nogle mener at han selv begyndte at se pestofrenes spøgelser, andre mener at han selv blev sindssyg, men i hvert fald forsøgte han at tage sit eget liv, ved at springe ud fra klokketårnet. Han overlevede imidlertid, og det siges at en sygeplejerske så ham ligge på jorden – stadig levende – og at han pludselig blev omsluttet af en tåge der steg op fra jorden, og kvalte ham. Denne historie med lægen og hans selvmordsforsøg/død kan ikke bekræftes, og nogle mener derfor at det blot er en god historie.
Poveglia ligger som sagt øde hen nu, og den er ikke åben for turister eller andre besøgende. De lokale fra fastlandet vil for størstedelens vedkommende ikke sejle ud til øen, uanset om det var lovligt. De holder sig væk fra dødens ø, som den kaldes lokalt. Ind i mellem er der jo alligevel nogen der vil ud til øen, sikkert for at søge spænding, og for nogle er det lykkedes at komme uset dertil. Dem man har talt med efterfølgende siger enstemmigt at de aldrig vil derud igen. De fortæller om at de rent faktisk har trådt rundt i aske, de har hørt skrig der går gennem marv og ben, de har set skygger bevæge sig omkring, og de overvældes af en følelse af håbløshed, sorg og en overvældende trang til at flygte fra stedet. Fiskere har fra bugten meldt om underlige lys på øen, som man ikke ved hvor stammer fra, og de der har været i land på øen, fortæller samstemmende om en følelse af intens ondskab. En person der bevægede sig ind på det forladte hospital hørte en høj og klar stemme sige: Forsvind omgående og kom ikke tilbage….
For ikke længe siden havde en familie søgt om tilladelse til at tage ud til øen, med håbet om at kunne købe den billigt. De havde fået tilladelsen og var taget derud, men allerede den første nat kom de skrækslagne tilbage, men ville ikke tale om hvad der fik dem til at flygte. Det eneste man umiddelbart kunne finde ud af, var at datterens ansigt var flænget af et eller andet, og måtte sys med 20 sting.

Poveglia øen er et sted der har oplevet rædsler der er ubærlige, rædsler der overgår menneskelig fantasi, rædsler som man ikke kan fatte. Derfor kan det ikke undre at Poveglia bliver klassificeret som et af denne verdens mest uhyggelige steder, og ligger helt oppe i toppen på listen over verdens mest hjemsøgte steder. Dermed ligger Poveglia også helt oppe i toppen, af enhver ghost hunters drømmeundersøgelser.
6 Kommentar(er) 4111 Fremvisninger Udskriv
Kommentarer
Marita d. 03. december 2010 01:20
Spændende Kim, du må da ned at undersøge, om du kan få optagelser med hjem - og så fortælle herinde, hvordan det gik. Var det ikke en god idé?
Empyrium d. 03. december 2010 22:51
Jeg har faktisk overvejet at skrive til den italienske regering, og forespørge. Det kunne godt nok være spændende, og man kan jo kun få et nej...
Meditator d. 04. december 2010 02:10
http://www.youtube.com/watch?v=DyBtUIuEHTI
Johnnyk d. 05. december 2010 13:28
Holda op et sted, en skrækkelig historie med alle de mennesker.

Jeg har ikke set Meditators link fra YT endnu, men det kommer.

Emp du har ret, man kan kun få et nej smiley måske kunne man få dr2 eller andre med til at dokumentere (og måske betale lidt af turen).
Meditator d. 05. december 2010 19:06
Jeg tror ikke, at der skal tilladelse fra den italienske regering. Måske blot havnemyndighederne i Venedig eller politiet eller kirken.
Man kan vel blot kontakte et turistbureau i Venedig til en begyndelse.

En TV dokumentar ville være rigtig spændende. Disse ghost-hunter dramaer er en tand for sensationelle.
Jeg har set YT udsendelsen nogle gange og mener ikke, at der er noget overbevisende resultat af de 3 ghost-hunters natlige ophold på Poveglia.
De såkaldte stemmer eller skrig i natten lyder meget som dyr/fugle.
Uhyggen aftager jo også lidt, når man ser graffitti malerier på de gamle vægge.

Poveglias historie lyder sandelig væmmelig, men der findes jo mange steder, hvor mennesker er døde i hobetal under store lidelser og brutalitet.
Er det sådan, at ånderne knytter sig til dødsstedets geografi? Ret mange mennesker dør jo på sygehuse og plejehjem og ofte under stærke lidelser, angst, smerter og forladthedsfølelse.
Vi har også de gamle henrettelsespladser, galgebakkerne og offerstederne.
Et af denne verdens uhyrlige offerritualer havde vi hos Maya-indianerne, hvor der var indrettet henrettelses/ofrings-fabrikker, hvor ofrene fik flået hjertet ud og blodet løb i en lille flod fra offerstedet. Ufatteligt, at nogen i dag føler sig tiltrukket af mayernes religion - eller for den sags skyld inkaernes, hvor rituel kannibalisme var en del af religionen.
I mere moderne tider har vi de helt store drabssteder ved koncentrationslejrene, Stalins udryddelseslejre (og psykiatriske anstalter), steder i Afrika, hvor der er begået folkemord, lemlæstelser og kannibalisme, krigsskuepladser hvor mange tusinder blev dræbt, byer f. eks. Dresden som blev sønderbombet med brandbomber - og selvfølgelig Hiroshima og Nagasaki. Der er nok at tage fat på. Mindre kan også gøre det - f. eks. er der en kløft i Halland, som hedder "danskefallet", hvor danskere blev masseudryddet ved nedstyrtning, da Sydsverige skulle "forsvenskes" efter 1658.
Nå, men det betyder ikke, at Poveglia er et rart sted eller alligevel ikke er en port til Helvede. Blot, at der er steder nok at undersøge, hvis det forholder sig sådan, at afdødes ånd bliver bundet til dødsstedet.
Og hvad med de tusinder, der er druknet f. eks. i Østersøen i de sidste dage efter 2. verdenskrigs afslutning, hvor skibe med tusinder af tyske flygtninge blev sænker af russiske kampfly. Kan ånderne opholde sig under havet? Eller svæver de omkring på havoverfladen?
Kunne man forestille sig, at der hvor mange mennesker har oplevet lykkelige stunder, vil der være flere ånder tilstede?

Hvis nogen betaler mine udgifter tager jeg gerne til Poveglia og camperer med eller uden elektronisk måleudstyr.
Hvis situationen er som beskrevet handler det ikke om at bevise åndernes eksistens, men om at hjælpe. Kommunikation er en god ting.

Vh.
Mogens
Empyrium d. 05. december 2010 21:48
Mogens, jeg håber det er okay at jeg kopierer dit indlæg og lægger det i en ny oprettet tråd. Synes ikke man skal starte den debat her, hvor det jo er kommentarer til artiklen, og ikke en egentlig debat.
Kommentr
Du skal logge ind for at kommentere.
Besgende
Gster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 40
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: Jona
Klokken
Replikboks
Du er ndt til at logge p for at skrive en replik.

ofelia
20. maj 2020 11:02
Godt forår til jer

ofelia
23. december 2019 20:01
Glædelig jul herinde

ofelia
26. november 2019 12:44
God snart 1.december til jer der stadig er her

ofelia
17. september 2019 11:59
Ønsker jer et godt efterår

Johnnyk
06. august 2019 10:29
I lige måde -)

Replikarkiv
Månen off
CURRENT MOON
Dybdemassage, healing, kurser m.v. off
off
Forside Astro-Numerology.dk FORUM Artikler Klummen Søg
© EyCom Kommunikation og PR og Astro-Numerology.dk 2004-2011.

Indhold: alle rettigheder forbeholdt navngivne forfatter eller Astro-Numerology.dk (Marita Kristensen).
Ingen tekster må anvendes kommercielt uden forudgående, skriftlig tilladelse fra forfatteren.

1370951 Unikke besg
Powered by PHP-Fusion 2003-2005 and Matonor.de