I går var Johnny og jeg ude at køre - ikke noget nyt i det. Vi kørte i min bil. Heller ikke noget nyt i det. Jeg førte bilen - slet ikke noget nyt i det.
På vej hjem ville vi (jeg) lige slå et slag forbi en af planteskolerne her i området. Her i området vil hos os sige ca. 10 km væk. Turen gik ad skønne, smalle veje der bugtede sig idyllisk gennem landskabet. Rammen var perfekt for et besøg på planteskolen for at overtale Johnny til, at vi skulle købe en flot guldregn, selv om økonomien halter mere end ellers.
Så begyndte det at ryge fra motoren, den var brændende varm. Vi kunne ikke komme så meget som en meter længere, der var røget et eller andet omkring kølersystemet. Og jeg sad der med alle mine ikke-eksisterende talenter.
Heldigvis har jeg så et abonnement, så jeg kan få hjælp. Man er vel beredt på den slags, men nu var der så lige den finte, at abonnementet ikke er betalt. Da det skulle fornys, sendte de en regning på to biler, denne her og den, jeg havde for flere år siden. Ikke en gang den, jeg havde senest, men den bil, jeg skiftede ud i 2005.
Men hvor skulle vi så hen - værkstedet, som vi bruger, ligger ca. 20 km fra vort hjem, men den skulle jo på værksted. Så enden på historien blev, at vi blev trukket på værksted. Vi var blevet stillet i udsigt, at vi måske kunne få assistancebilen til at køre os hjem efterfølgende. Det kunne vi så ikke. Det var en meget fåmælt herre, der kørte den, og han kunne ikke hjælpe, han skulle videre og kunne ikke give os noget lift, heller ikke de små to km op til den nærmeste store vej, som han skulle hen til for at svinge mod nord.
Pyha, det er varmt på sådan en sommerdag, og Johnny foreslog, at jeg blev stående, medens han gik hjem og hentede sin egen bil. Jeg ville hellere have, at vi skulle finde en taxa - selv om der er meget langt mellem dem i vores del af landet. Og selv om vi ikke ejede kongens mønt.
SÃ¥ var der simpelt hen ikke andet for, end at vi begav os derudad.
Og vi havde lige vendt næsen fra busplanen, da vi så en hvid bil med døren til passagersædet åben, og et smilende ansigt kom til syne. Det var Nina. Nina er i vores cirkel. Hun og hendes familie var på vej til Roskilde Dyrskue, det vil sige nordover, men de tilbød straks at vende bilen og køre mod sydøst, inden de fire ville køre nordover igen. Og vi tog imod tilbudet med kyshånd.
Jeg tror ind imellem, at ting er tilfældige, andre gange tror jeg, man får hjælp et eller andet sted fra. I går er jeg sikker på, at vi fik hjælp.
For var assistancebilen kommet for at hente os bare fem minutter før eller senere, havde vi ikke mødt Nina og hendes familie. Og havde assistancemanden ikke nægtet at tage os med de par km op til den større vej, havde vi ikke mødt Nina og børnene, medens de ventede på, at hendes mand var inde hos købmanden. Så tak for det.
Tusind tak, Nina, for jeres hjælp i går, det var utroligt sødt af jer. Jeg håber, at I havde en skøn dag på dyrskuet.
Antal indlæg: 1976 Bopæl: Vendsyssel DK Tilmeldt: 06.09.06
Lagt på d. 06. juni 2008 10:17:31
Hvor var det dog godt at I fik hjælp, da det virkelig brændte på.
ARGH - jeg tror, at jeg var eksploderet, sådan som en trold, når den rammes af solens stråler, efter den omgang. Godt at Johnny kunne bevare roen - trods hans røde hår - da der skulle tales i telefon.
Et kram til jer og til Nina og hendes hjælpsomme familie
Egentlig kunne det her jo også ligge i brokkassen, for jeg var faktisk både sur og ked af det, øv, men Ninas og hendes families hjælp gjorde alligevel udslaget .
Men.... i dag har samtlige værksteder i nærheden lukket! - og nu hører tråden faktisk hjemme i brokkassen! De holder lukket der, hvor bilen blev trukket hen, så prøvede vi andre steder, som ikke ligger så langt væk igen. Heller ikke der har de åbent i dag. Hrmff!
Antal indlæg: 2480 Bopæl: Spanien Tilmeldt: 20.02.06
Lagt på d. 06. juni 2008 17:43:43
Jeg kan ikke lade være med at side og smile for det er endnu engan vidne om at vi ER ikke alene .
Selv om det ikke er morsomt at stå der ude og ikke ved hvad så viser der sig jo altid en løsning
Og vækstederne åbner jo igen mandag morgen , så det går nok , måske du har brug for bare at være hjemme denne wekendt
Jeg tror ikke det er en støre historie at rep. en køler ( aner det faktisk ikke )
Kan ikke lade være at tænke på at det var jo dejligt det skete medens Johnny var med og ikke på vej ikke arbejdet , for så var der jo opstået mange flere problemer .
SÃ¥ alt i alt held i uheld
Knuser Pia
Antal indlæg: 32 Bopæl: Abildhøjparken 12, 4720 Præstø Tilmeldt: 24.04.08
Lagt på d. 07. juni 2008 01:31:23
Hej Marita.
Ja, jeg måtte jo også trække på smilebåndet, men det er rigtig udtur når der sker sådan noget. Jeg selv bliver irriteret, ærgelig og sk... sur når der sker noget med min bil. Det undrer mig dog ikke, at Johnny kunne bevare roen. Det bedste er , at i kom godt hjem, og det glæder mig , at høre, at det lige netop var Nina der kom som en frelsende engel.
Slap af og nyd weekenden begge to.
Knus til jer fra Annette
Ja jeg kom også sådan til at tænke på, da det skete for Mogens og jeg i Frankrig. Da kørte vores bil også i stykker, og vi gik og vi gik også i 35 gr.s varme 15 km ud til en campingplads. Den campingplads var også fyldt med engle...
Ja, jeg - som vel egentlig burde kaldes "Thomas Tvivleren" - begynder da at tro på, at hjælpen er der. Eller.... det ved jeg, men så alligevel....
Næh, desværre, Viktoria, det var vist ikke kølerslangen, så vidt jeg altså forstod på de to mænd (den flinke mand, hvis hus vi var havnet uden for og så Johnny). Det var en eller anden beholderdims af en eller anden slags metal, som der var gået hul i. Nu kommer det nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at jeg ikke aner, hvad sådan noget er, og jeg kan da godt se, at det somme tider havde været rart, hvis man havde de talenter, som du har, Viktoria. Det må være ret praktisk ind imellem!
Det er lidt underligt, for jeg boede alene i 29 år, fra jeg flyttede hjemmefra som 18-årig og til Johnny og jeg blev gift. Og jeg klarede mig endda, men i de første mange år havde jeg så heller ingen bil. Og de biler jeg havde efterfølgende - bortset fra min første VW boble - var spritnye firmabiler, som jeg så bare afleverede på værksted, når de skulle til eftersyn. Så før jeg forlod Maersk, havde jeg ikke haft den slags problemer og havde ikke skulle tage stilling til den slags problemer. Måske derfor, jeg intet kan af den slags. Men du har ret, Viktoria, Johnny kan faktisk lave lidt af hvert, men præcis det her kunne han ikke gøre noget ved.
I er så søde alle sammen at tale om, at det nok ikke bliver dyrt. Men selv om vi ikke ejer kongens mønt, er problemet faktisk ikke så meget, hvad det eventuelt koster at få bilen repareret. Det er nemlig - som jeg var inde på - en bil jeg har lejet i firmaet, og det er firmaet, som betaler den slags, det er inkluderet i lejen. Problemet er, at jeg hverken kan komme på arbejde, til kiropraktor (som jeg jo har gået til fast hver uge, siden jeg blev syg sidste sommer) eller andre steder hen. Jeg sidder fast herude og må pænt vente, til jeg kan slippe væk igen. Forstå mig ret, jeg elsker at være her, og jeg arbejder ofte hjemmefra, men jeg har det ikke godt med, at jeg ikke kan komme herfra, før Johnny er tilbage fra sit arbejde. Derfor siger jeg øv! For selv om værkstederne åbner mandag, er det tvivlsomt, at de har tid at lave bilen, så jeg kan få den mandag. Og så ved jeg jo heller ikke lige, hvordan jeg skal få den hentet, hvis altså den bliver færdig mandag. Men den del af det er til at klare, for der kan Johnny og jeg jo blot køre op at hente den, når han er hjemme igen, så det er ikke det store problem. Og please-please-please alle sammen, sig ikke at det nok være godt for mig at få en dag ekstra hjemme, at der er en mening med det. Jeg har trods alt siddet her næsten ni måneder sammenlagt de sidste 11 måneder, nu trænger jeg til at komme ud blandt mennesker, på arbejde. Gud, hvor jeg dog hader at være afhængig af andre. Selv Johnny. Jeg har jo altid klaret mig selv.
Nå, men det går jo nok alt sammen.
I hvert fald er jeg meget taknemlig over, at Nina og hendes familie lige var der i torsdags, for ellers havde man nok kunnet se mig trave rundt på landevejen endnu.
Du må give din bil lidt lys og kærlighed.... så den kan blive rask igen og du kan komme omkring igen. For alene tanken om at du ikke kan komme nogen steder, ja så føler du måske (det ville jeg gøre) at så er du virkeligt fastlåst.
Ja, jeg fik den tilbage i går. Men den skal så snart til service, det kunne de ikke klare med det korte varsel, den skulle jo helst være tilbage hos mig, næsten før de var begyndt på den . Dejligt dog at jeg kan komme rundt igen - og ikke mindst på arbejde!
Antal indlæg: 2446 Bopæl: Himmerland Tilmeldt: 21.02.06
Lagt på d. 11. juni 2008 01:25:27
Ja, en bil er svær at undvære når man bor ude på landet som både du og jeg gør Marita. Jeg har så heldigvis min motorcykel, nu hvor jeg ikke mere har en bil. Vi kan dog nok godt begynde at se på en anden, mekanikeren som den blev kørt hen til, mente i hvertfald ikke den kom på vejen igen. Men min tur til Sverige må jeg nok glemme, det var jo for at få en masse ting med derop inden ferien. Og vi skal da nok være glade hvis vi finder den rigtige bil inden sommerferien. Men sønnen har det godt, jeg har lige været oppe og snakke med ham, og det er det allervigtigste.
Antal indlæg: 2480 Bopæl: Spanien Tilmeldt: 20.02.06
Lagt på d. 11. juni 2008 11:44:13
Heligt Marita !
Jeg HADER at undvære min bil , den er virkelig frihed for mig , når jeg bare kan køre en tur er verden pluselig fantastisk dejlig , selv om jeg ikke køre hver dag er det et kæmpe problem hvis den er syg , for så føler jeg jeg er sat i fængsel .
Så jeg har tænkt meget på dig
Knuser Pia
Ja, mai, det er godt, du har din motorcykel. Men hvor er det en skam, at det så ikke ser ud til, at I når at få alle de ting med til Sverige inden ferien, som du gerne ville. Somme tider går det bare ikke, som man har tænkt sig.
Og Pia - ja, lige præcis den følelse af at være indespærret, den får jeg også, når jeg ikke kan køre ud, som jeg vil. Og heller ikke jeg kører hver dag, ikke længere. Nu arbejder jeg jo ofte hjemmefra. Men når muligheden for at køre er væk, kan man blive noget så forbistret. Nå, men i hvert fald er den tilbage, min lille bil, og det er jeg glad for
Antal indlæg: 1976 Bopæl: Vendsyssel DK Tilmeldt: 06.09.06
Lagt på d. 11. juni 2008 15:04:21
Ih guder, måske skal jeg slet ikke få mig et kørekort alligevel
Jeg føler mig jo ikke indespærret.
Jeg kan bare tage cyklen, tog/bus eller apostlenes heste, hvis jeg vil noget - oki - indrømmet, af og til føler jeg mig hæmmet af ikke bare at kunne køre afsted; men det er virkelig sjældent, at jeg får det sådan.
Heh, så måske bliver jeg bare mere afhængig end fri, ved at have kort og bil - lige bortset fra hvis jeg skal længere hjemmefra.....
Godt, at du har fået bilen igen Marita
I bor jo noget ude på landet, så jeg kan godt forstå, at du har brug for den til at komme rundt omkring og passe dit job.
Jeg kan bare tage cyklen, tog/bus eller apostlenes heste, hvis jeg vil noget
ja, ok, Randi, men har du 100 km til arbejde, hver vej? Jeg spørger bare (pænt)....
Tag endelig kørekort, Randi, jeg var 32, da jeg tog mit, og jeg fatter endnu ikke, hvorfor jeg ventede så længe!
Spring til debat:
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online
Antal brugere: 40 Ikke aktiverede brugere: 0 Nyeste bruger: Jona
Klokken
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Peter 25. april 2024 18:53 Ok, sidste mand m/k lukker og slukker. Undskyld jeg forstyrrede.
Peter 15. april 2024 21:59 Jeg er her endnu, og jeg savner de gode gamle fora. Facebook er en phis i en hornlygte, og jeg fatter ikke, at jeg er den eneste der kan se det!
Indhold: alle rettigheder forbeholdt navngivne forfatter eller Astro-Numerology.dk (Marita Kristensen). Ingen tekster må anvendes kommercielt uden forudgående, skriftlig tilladelse fra forfatteren.
- da der skulle tales i telefon.
.
så viser der sig jo altid en løsning 
og det glæder mig , at høre, at det lige netop var Nina der kom som en frelsende engel.
