I disse facebook tider er det svært for hjemmesider at holde liv.
Jeg kan huske i "gamle dage" på Astro hvor mange debatter der var og hvor mange vi var der gav svar... mange forum er igennem årene lukket og mange mennesker man lærte at "kende" er væk... Facebook er stedet hvor alt foregår ... jeg vil ikke noget særligt med mit indlæg bare
tænke mig tilbage til "gamle dage"
Jeg skriver aldrig personlige ting på Facebook, jeg elsker Facebook, det vil jeg ikke lægge skjul på, men som medie, hvor der deles personlige ting, synes jeg, det er alt, alt for overfladisk, hvilket ikke huer mig. Derfor skriver jeg aldrig noget særligt derinde. Jeg bruger Facebook til ting, jeg aldrig ville have brugt f.eks. astro til, men som jeg i nogen grad brugte Google til - f.eks. kigger jeg efter håndarbejde og opskrifter, og så ser jeg, hvad andre - som ikke har samme reservation over for at dele personlige ting, har at berette. Ikke sådan at forstå, at jeg sidder og forsøger at snage i andres personlige beretninger, men når de dukker frem på min "væg" på Facebook, skimmer jeg lige for at se, hvordan det går dem.
Noget, som jeg har været glad ved ved Facebook, er, at jeg har fået kontakt til nogle af mine skolekammerater, hvoraf jeg har kendt visse af dem, siden vi begyndte i første klasse for mange år siden. Vi ville sidste sommer have haft 50-års jubilæum Det er så hyggeligt at kunne følge med i deres gøren og laden. Og det kunne jeg ikke bruge andre fora til - f.eks. astro eller selvet eller lignende - al den stund at disse skolekammerater ikke begår sig sådanne steder
Redigeret af Marita d. 14. januar 2017 18:22:07
Savner af og til de gode debatter der var på diverse foras.
Men samtidig er jeg også andre steder nu (Er jo dog blevet ældre) og gider ikke diskussioner med folk. Sunde saglige debatter, ja tak. Diskussioner nej tak.
Facebook er blevet til den mest blandede avis af alskens ting og sager. Og frem for at skulle sidde og læse flere forskellige aviser, bliver det hele serveret på en platform. Passer mig godt. Uanset om det er personlige eller upersonlige ting.
Der skal vel noget ny tænkning til for at få liv i forums som disse?
Jeg mangler dybde og overvejelse på Facebook. Det er oneliners og hurtige pointer. Men det er åbenbart der energien er, så det har sin tid.
Mvh, Peter
Spring til debat:
Besøgende
Gæster online: 2
Ingen brugere online
Antal brugere: 40
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: Jona
Klokken
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Marita 18. maj 2024 11:19 Peter, du er ikke alene. Men der er ikke meget at gøre ved det. Angående lukker og slukker: jeg er her endnu.
Peter 25. april 2024 18:53 Ok, sidste mand m/k lukker og slukker. Undskyld jeg forstyrrede.
Peter 15. april 2024 21:59 Jeg er her endnu, og jeg savner de gode gamle fora. Facebook er en phis i en hornlygte, og jeg fatter ikke, at jeg er den eneste der kan se det!
Indhold: alle rettigheder forbeholdt navngivne forfatter eller Astro-Numerology.dk (Marita Kristensen). Ingen tekster må anvendes kommercielt uden forudgående, skriftlig tilladelse fra forfatteren.