Forside · Astro-Numerology.dk · FORUM · Artikler · Klummen · Søg22. December 2024 05:00
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Navigation

Forside
Astro-Numerology.dk
FORUM

Ny Cirkel

Anbefal Siden

Avatar-galleri


Artikler
Klummen
Galleriet

LINKS som sidens medlemmer anbefaler

Kalenderen

Ugehoroskop
Træk et tarotkort

Kontakt os

Søg

Foreslå foto til Galleriet
Foreslå et link
Markeds Pladsen
Send Postkort

Nyeste artikler
Poveglia øen - Verd...
Winchester Mystery H...
Den røde Løber
Dykning
Waverly Hills sanita...
Mest læste artikler
Numerologi - ...: 12151
Arbejde i fys...: 9981
Pesten: 8307
I Have a Drea...: 7832
Fra bindebrev...: 6639
Fysisk medieskab: 5351
Besøg IKKE e...: 5248
Waverly Hills...: 5211
Et håbløst ...: 4845
Den røde Løber: 4641
Poveglia øen...: 4566
Problemer, de...: 4164
Winchester My...: 4145
Navnet - etik...: 4085
Dykning: 3993
Navneskifte e...: 3985
Net- og andre...: 3945
Spøgelsesjagt: 3831
Bekendtgørel...: 2382
Den sidste dag: 1997
Nyeste links
. Shianti
. Den Frie Arena
. Foenix
. WellnessMp3 - Hypnoterapi på mp3
. Registrer Hatecrime anonymt
. Tusindfryd
. Imod Vold.dk
. Kristoffers Mindefond
. Filmen om Kristoffer - en helt a...
. Skeptica.dk
Mest besøgte links
. Bog & Mystik - ... [4843]
. Eagle Road [1581]
. Trommeværkstedet [1396]
. Dansk Parapsyko... [1115]
. Mona Lindell [1026]
. ORENDA [973]
. Paranormal Efte... [954]
. MUTARE.DK [941]
. CIB software [941]
. Filmen om Krist... [888]
Nyhedsbrev
Kun for registrerede brugere
Tilfældigt profilbillede
27 brugere (77,14%)
Har allerede en Avatar.
Se indlæg
PORTALEN PÃ… ASTRO-NUMEROLOGY.DK | LIDT AF HVERT | Kort og godt
Forfatter Kold-skål
Johnnyk
Brugere

Brugers avatar

Antal indlæg: 1857
Bopæl: Mern, Totemhuset
Tilmeldt: 19.02.06
Lagt på d. 19. juni 2006 15:21:31
Tirsdag den 20. juni er der semifinale på Radio Fyn, hvor de to bedste opskrifter udvælges med professionel hjælp.

Torsdag den 22. juni kårer de Fyns bedste Kærnemælkskoldskål.

LYTTERNES EGNE OPSKRIFTER:

Søndagskoldskål
4 past. æggeblommer
1 1/2 dl. sukker
1 tsk. vanilla
piskes hvidt og skummende, heri tilsættes 1 ltr. kærnemælk.

Serveres med gode toppe af flødeskum blandet med knuste makroner.

Irene Jepsen, Odense SV

Verdens bedste koldskål
1 l. Thiese kærnemælk m. citron
½ l. Thiese ymer
1/4 l. Thiese piskefløde
2 past. æg
4 spsk. sukker
1 tsk. økologisk vanilje
1 økologisk citron i tynde skiver
Kammerjunkere

Pisk æg skummende med sukker, tilsæt vanilje, derefter piskefløde, ymer og til sidst kærnemælken. Pisk godt mellem tilsætning af ingredienserne.
Serveres med citronskiver i og kammerjunkere.

Annette Aaby, 5874 Hesselager

Koldskål
2 æg
100g sukker
1 tsk. vaniliesukker
1½ L kærnemælk
Citronsaft efter behov

Æggene piskes med sukker og vaniliesukker.
Kærnemælken tilsættes og kolskålen smages til med citronsaft.

Camilla Lindegaard 13Ã¥r

Koldskål med 'klumper'
2 hele æg (pas.) piskes med 1½ dl. sukker,
vanilliesukker tilsættes - mængde efter smag,
1 liter kærnemælk og 1 liter tykmælk/A38 el. lignede røres i.

Ved servering skæres der 1 liter vanilleis i. Isen skæres i ca. 3x4cm.

Navnet kommer af, da jeg var lille, lavede min mor det en rigtig varm sommerdag til frokost og så havde hun kommet is i! Og vi børn spurgte hende "Hvad er det for nogle klumper der er i koldskålen?!!" - Perfekt til servering en dejlig varm sommerdag!!

Birthe Sørensen, Stenstrup

Verdens bedste koldskål
3 æggeblommer piskes godt sammen med 100 g sukker, 2 tsk. vaniliesukker, samt kornet af en stang vanilie, herefter kommes 2 l kærnemælk i ( det skal være enten økologisk eller gammeldags kærnemælk), så tilsættes den skiver af 1 l vanilie is, nu er den færdig og skal stå og hvile i fryseren i ca. 1/2 time.

Serveres med kammerjunker og makroner.

Randi Enevoldsen, Assens

Jytte's Koldskål
1/2 l A38
1 l kærnemælk
2 grydeskeer rørsukker (hvidt) ca 100 g
1 stor spsk vanillesukker
friske jordbær i skiver

Alt piskes sammen og sæt det i køleskab et par timer. Serveres med kammerjunker eller ristede havregryn. Jordbær kan erstattes med frosne hindbær eller friske, bananer og andre frugter efter smag.

Jytte Thomsen, Glamsbjerg

Koldskål
Jeg har fået denne opskrift i mange år, da min mor lavede den, da jeg var dreng og boede hjemme. Nu er jeg 62, og jeg holder stadig af den. Den smager ligesom smeltet softice.

2 hele æg
4 spsk. sukker
1 tsk med top vaniliesukker
1 ltr. kærnemælk
½ ltr. ymer
frugt efter smag og behag
Nougatis
Kammer junker

Hele æg, sukker og vaniliesukker, piskes godt til sukkeret er smeltet og godt luftig. Rør den sej med ymer og tilsæt derefter kernemælk, som bare fordeles i skålen. Kom finskåret frugter i og lad det stå en time eller 2 i køleskabet til den skal spises.

Jeg bruger jordbær - bananer - ferskner - mandariner - pærer (syltet) - Dog ikke det hele på en gang, men skifter lidt mellem hvad der er i haven eller på tilbud. 2 slags frugter er passende efter min mening.
Ved serveringen kommes der store terninger af Nougatis i og kammerjunker serveres til.

PRØV DEN, den er bare GO' og så mætter den
Æggene gør, at den er dejlig tyk og ikke sådan noget sjaskværk.

Kent Højholdt, Odense SV.


Koldskål
Denne koldskål bruger vi rigtig meget som morgenmad. Vi synes nemlig den smager bedst med cornflakes i, eller vi drikker den i stedet for mælk. Den er både fedt og kaloriefattig og uden de forbudte rå æg.

½ l ylette eller hvis det skal være endnu fedtfattigere 0,5 % A38
1 l økologisk kærnemælk – eller gammeldaws kærnemælk
1 tsk flydende hermesetas eller lignende sødemiddel
2 tsk vanillesukker

Det hele piskes sammen.

Susan Skovsgaard, Svendborg

Koldskål
1 l kærnemælk
1/2 l ymer
2 past. æggeblommer
1 dl sukker
1 tsk vaniliesukker

Sukker og æg piskes hvid, og resten blandes og stilles koldt. Serveres med kammerjunker eller ristet havergryn

Dorte Bramsen

Koldskål
2½ dl dessertpiskefløde med jordbær (den fra Karolines køkken)
1 liter kernemælk
ca 1 dl sukker (alt efter smag og behag)
ca 1 spsk citronsaft

Fløden piskes næsten stiv men dog stadig cremet. Kernemælk tilsættes og røres godt sammen med fløden. Så tilsættes sukker og citronsaft, og pisk på lav hastighed til sukkeret ikke "knaser" i skålen.

Dertil servers kammerjunker, bananskiver og selvfølgelig friske jordbær skåret i halve/både..

Annitta Jensen, Odense sv

Koldskål
4 Æg (landæg)
160 gr. sukker
½ bøtte vanilie (ca. 50 gr.)
1l kærnemælk alm.
2l ymer
citronsaft efter smag.

Pisk æg, sukker og vanilie godt sammen, tilsæt citronsaft. Kærnemælk og æg/sukker bl. røres sammen, derefter tilsættes ymer og røres med. Skal helst stå og trække et par timer i køleskab før servering. Røres op før servering. Serveres med kammerjunker men smager også godt med is og/eller jordbær (fra egen have).

Kurt og Susanne, Rudkøbing

Verdens bedste koldskål
Jeg er gift med en mand som påstår at han laver "DANMARKS" bedste koldskål.
Lad os se om den så ikke også er FYNS bedste!!!

65 g MELIS
1 liter kærnemælk
Piskes sammen til sukkeret er opløst.
4 dl VANILLE CREME fra "Karolines" tilsættes.
Det hele piskes sammen.
Serveres med cornflakes.

Erik Tolderlund, Faaborg

Koldskål for diabetikere
2 æg uden hvide
sødemiddel efter smag (jeg bruger blå Hermasetas)
1 l kærnemælk som skal være købt hos SINAI landmejer
kornene fra en ½ stang vanillie eller ca. 1 spsk. vanillesukker

Serveres med kammerjunker eller knuste tvebakker

Susanne Olsen, Odense SV

Verdens bedste koldskål
1 lilter ymer
3/4 liter kærnemælk
saft fra en citron
sukker
vaniliesukker

Ymer og kærnemælk (begge dele almindeligt) hældes i en skål og piskes med håndmikser i godt 5 minutter på højeste trin. (dette er det største "trick", idet den færdige koldskål dermed
bliver både luftig og cremet).
Citronsaft - pas på at kernerne ikke kommer med - sukker og vaniliesukker tilsættes. De to sidstnævnte ingredienser på slump alt efter, hvor sur/sød koldskålen ønskes.
Der piskes igen så citron, sukker og vaniliesukker kommer godt rundt i hele koldskålen, hvorefter der prøvesmages og der kan evt. tilsættes mere sukker, vaniliesukker eller begge dele. Når man har fundet den ønskede smag, sættes koldskålen i køleskabet i
mindst en time (Kan udemærket stå natten over).
Den færdige koldskål serveres med tilbehør efter ens egne lyster.
Personligt foretrækker jeg kammerjunker, som lægges i den dybe tallerken før koldskålen hældes over, derved kan de nå at suge lidt koldskål før de ryger indenbords.

Frank Pedersen, Odense N

Koldskål for mælkeallergikere
Vi er en familie med en søn med mælkeallegi, så vores opskrift, er lidt alternativ, da den er uden kærnemælk, men smager aldeles pragtfuldt.
Vi skal bruge, til 2-3 pers.
60 g sukker
1 spsk. Vanillesukker
1 dl. Appelsin juice eller saften af 1 appelsin
Små stk. af appelsin
1 l .soyadrik ( fra Natuli´) fås i brugsen
30 gr. Is ( tofu Line) fås i brugsen

Sukker, vanille og appelsinjuice piskes sammen til en hvid masse. Is piskes let i. sojadrik og evt. appelsin stk. blandes i. Det hele sættes i køleskabet ca. 1 time inden servering. Serveres med kammerjunker eller tvebakker.

Familien Johannessen, Tommerup

Rabarberkoldskål
1 1/2 liter rabarbersaft, 1 1/2 spsk. Grøn Ideal jævning, 250 g jordbær, sukker efter smag, 1 tsk. Vanila.
Tilbehør: små tvebakker.

Rabarbersaften koges, jævnes med udrørt Ideal jævning og sødes. Jordbærrerene drysses med sukker og Vanila og trækker ca. 1/2 time. Den iskolde rabarbersaft hældes over, og suppen serveres med små tvebakker.

Ida Olsen, Kerteminde

Inges Koldskål
Inden jeg gik på efterløn, var jeg ansat som pædagogmedhjælper på Kertemindeegnens Friskole i SFO. Børnene skulle altid have 'Inges koldskål'.
1 liter kærnemælk
½ liter ymer (A38 eller tykmælk kan også bruges)
¼ liter piskefløde (skal ikke piskes)
1½ teske vanillesukker
½-1 deciliter melis (smages til efter hvor sødt man vil have det)

Det hele blandes sammen og spises med kammerjunkere.

Inge Jakobsen, Kerteminde


Danmarks bedste koldskål
Cheasy Vanille smag blandes 1:1 med kærnemælk og rørsukker med vanille.
Hældes over skivede friske frugter efter smag.
Kammerjunkere kan serveres til.

Helle Oldefar, Odense

Danmarks lækreste og sundeste koldskål
6 past. æggeblommer
1 dl. rørsukker
1 vanillestang, kornene (eller 1 tsk. vanillesukker)
300 g halvfrosne hinbær
1/2 lime (saften)
1 l økologisk kærnemælk
1 l økologisk tykmælk

- Æg, sukker og vanille piskes hvidt.
- hindbær + limesaft piskes med æggemassen kraftigt sammen til en lyserød masse
- tykmælk røres i og til sidst røres kærnemælken forsigtigt i.
Lad den stå en halv time i køleskabet før servering.

Vi har tre drenge, som spiser koldskålen til dessert med kammerjunker og til morgenmad med musli, havrefras eller cornflakes.

Diana Korsgaard, Strib

Verdens bedste koldskål
Min dejlige mormor har serveret denne koldskål for hele familien hver sommer, lige siden jeg var barn, - og den findes ikke bedre... Det er både smagen, men selvfølgelig også de minder, den bringer med sig

1 liter kærnemælk
2½ dl. piskefløde
2 æg
sukker
Kammerjunkere

Del æggene og pisk æggehviderne helt stive. Pisk æggeblommerne med sukker (jeg foretrækker ca. 2-3 spiseskeer, men det er jo smag og behag) til det er næsten hvidt og meget luftigt. Derefter tilsættes kærnemælken og det blandes godt. De piskede æggehvider vendes forsigtigt i. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i. Mas kammerjunkerene og læg dem i tallkerknen, derefter koldskål ovenpå.... Koldskålen skal nydes med det samme og kan ikke tåle at stå.

Nu har du bare den dejligste, luftige og ikke for sød, men dejlig frisk koldskål, til en varm sommerdag.

Gitte H. Vilhelmsen, Vantinge

Vores Koldskål
1 liter økologisk kærnemælk ( den har bedst smag)
1 liter økologisk Ymer eller tykmælk
? stang vanilliekorn eller 1? spsk vanillie sukker
6- 8 spsk råsukker ( det smager bedst)
blandes med 1/4 l piskefløde pisket til skum

enkelt og virkeligt dejligt - desserten kan så gøres helt vidunderlig ved at spise den sammen med hjemmelavede kammerjunkere:

250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
125 g plantemargarine
50 g sukker
reven skal af ? usprøjtet citron
1 lille æg
1 dl mælk
evt. 1 tsk kardemomme, når man har lyst til den smag
Bland mel og bagepulver og smulder fedststoffet heri. Tilsæt sukker, citron og æg. Kom mælken i og ælt dejen sammen. Rul dejen i fingertykke stænger. Skær dem i et par cm. lange stykker og tril dem til kugler. Kuglerne bages ved 200 grader i ca 7 - 8 minutter. Tag pladen ud og skær kuglerne igennem med en skarp kniv - imens de er lune er det nemmest. Sæt dem på bageplade og bag ved 150 grader i 20 minutter.

Birthe Hejlskov.

Koldskål som stammer fra mit barndomshjem i 60’erne
1 æg
50 g sukker
saften af 1 citron
1 L kærnemælk

Æg og sukker piskes hvidt og skummende, heri puttes citronsaften som piskes med. Til slut hældes kærnemælken i, og der piskes.
Serveres med kammerjunkere eller når det skal være ekstra godt, serveres koldskålen med en skive vaniljeis som lægges i tallerkenen, inden koldskålen hældes i. Det sidste serveringsforslag, var kun, når der var noget at fejre i mit barndomshjem. Idag hos os i 2006 serverer vi gerne is i når vejret er rigtigt varmt. Det smager himmelsk.Venlig hilsen

Lisbeth Aaquist Johansen, Vester Skerninge

Kør-om
½ liter kærnemælk og ½ liter A 38 el. lignende (vi er glade for Thiese-produkter).
Heri blandes fintrevet rugbrød, som ikke må være for frisk - så klumper det.
Smag til med revet citronskal, citronsaft og sukker - og tilsæt gerne klumper/kugler af vanilleis inden servering.

Vi laver den gerne "på slump", så I må smage Jer frem.

Lis Johansen, Gislev.


Er du dig; eller er du inden i smiley
www.totemhuset.dk
Forfatter RE: Kold-skål
Timian
Brugere

Brugers avatar

Antal indlæg: 1520
Tilmeldt: 20.02.06
Lagt på d. 19. juni 2006 15:33:51
UUUUUUHM GUF *SSS*
Forfatter RE: Kold-skål
Marita
Super Administrator

Brugers avatar

Antal indlæg: 4788
Tilmeldt: 17.02.06
Lagt på d. 19. juni 2006 16:50:51
mmmmmmm, lækkert.
smiley
http://fusion.astro-numerology.dk
Forfatter RE: Kold-skål
Nuunu
Brugere

Brugers avatar

Antal indlæg: 1323
Bopæl: Hjortshøj
Tilmeldt: 19.02.06
Lagt på d. 19. juni 2006 17:23:08
Aaajj, hvor godt! Det er da bedre end Mathildes Langtidsholdbar Koldskål, som jeg køber på heroppe *SS* Absolut værd at prøve. Tak Johnny *SS*smileysmiley
Knus heroppe fra


[i]Life is easy, when you know the tricks[i]
Citat: Min forlovede
Forfatter RE: Kold-skål
Johnnyk
Brugere

Brugers avatar

Antal indlæg: 1857
Bopæl: Mern, Totemhuset
Tilmeldt: 19.02.06
Lagt på d. 19. juni 2006 17:42:26
Ja, lad os se hvilken der er Astros favorit smiley


Er du dig; eller er du inden i smiley
www.totemhuset.dk
Forfatter RE: Kold-skål
mai_lindhart
Brugere

Brugers avatar

Antal indlæg: 2446
Bopæl: Himmerland
Tilmeldt: 21.02.06
Lagt på d. 20. juni 2006 13:03:10
Syns da lige i skal have min private opskrift også.
Eller det er nok ikke så let, da det hele sådan er lidt på slumb. Men det er nemt.

Frosne jordbær kommes i blenderen sammen med sukker og kærnemælk, godt med vanilje, måske noget tykmælk eller hvad man nu lige har ved hånden. Og selvfølgelig en god slant fløde.

Spises straks, kan også serveres i glas med sugerør smiley

Forfatter RE: Kold-skål
Marita
Super Administrator

Brugers avatar

Antal indlæg: 4788
Tilmeldt: 17.02.06
Lagt på d. 20. juni 2006 13:23:08
Den lider sørme også lækker, mai, jeg ved ikke, hvornår vi dog skal få tid at prøve alle disse lækre opskrifter. Men prøves, det skal de. Tak for den, mai.
smiley
http://fusion.astro-numerology.dk
Spring til debat:
Besøgende
Gæster online: 3
Ingen brugere online

Antal brugere: 40
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: Jona
Klokken
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

Marita
18. maj 2024 11:19
Peter, du er ikke alene. Men der er ikke meget at gøre ved det. Angående lukker og slukker: jeg er her endnu.

Peter
25. april 2024 18:53
Ok, sidste mand m/k lukker og slukker. Undskyld jeg forstyrrede.

Peter
15. april 2024 21:59
Jeg er her endnu, og jeg savner de gode gamle fora. Facebook er en phis i en hornlygte, og jeg fatter ikke, at jeg er den eneste der kan se det!

Peter
17. juni 2023 22:54
:-)

Peter
11. oktober 2022 18:40
????

Replikarkiv
MÃ¥nen off
CURRENT MOON
Dybdemassage, healing, kurser m.v. off
off
Forside · Astro-Numerology.dk · FORUM · Artikler · Klummen · Søg
© EyCom Kommunikation og PR og Astro-Numerology.dk 2004-2011.

Indhold: alle rettigheder forbeholdt navngivne forfatter eller Astro-Numerology.dk (Marita Kristensen).
Ingen tekster må anvendes kommercielt uden forudgående, skriftlig tilladelse fra forfatteren.

1554708 Unikke besøg
Powered by PHP-Fusion 2003-2005 and Matonor.de