Af Natasja  Nogle steder føler vi os godt tilpas, andre steder gør vi ikke. Det kan dreje sig om byen vi bor i, gaden vi befinder os på, huset vi bor i, værelset vi opholder os i. Det har alt sammen med feng shui-energi at gøre. Vi behøver ikke være feng shui eksperter, for at kunne fornemme de forskellige energier, vi omgiver os med: om vi føler os godt tilpas eller ej.  Mange anvender ubevidst – intuitivt - feng shui principper, når der indrettes. Et hjem afspejler den eller de personer, der bor i det. Det gælder ikke kun smag, men i høj grad også energi og temperament. Farver, linjer, planter, materialer, lyd, lys og luft er alt sammen med til at påvirke stemningen og kan - harmonisk anvendt - skabe masser af god energi. Det drejer sig ofte ikke om at lave de helt store forandringer for at ændre energien i et rum. Der findes et hav af bøger og internetsider med gode råd og ideer til at skabe et nyt energi flow til omgivelserne.
Et meget væsentligt element i feng shui er renlighed og orden. Ja, det lyder næsten som på tysk: Ordnung muss sein. (De tre ’r’er: Ro, renlighed, regelmæssighed). Undertegnede synes det er undervurderet, hvor stor betydning det har i forhold til, hvor vigtigt det er. Men selvfølgelig - hvem gider gøre rent, når man kan muntre sig med at flytte rundt på møbler og gå ud og købe nyt spændende nips på loppemarkeder? Men faktum er ofte, at en go’ gammeldags skuren og skrubben ofte er det, værelset mangler/tiltrænger. En frisk ren duft i stuen, hvem værdsætter ikke det?  Og rod/uorden? Efter min mening feng shui’s værste fjende. En energi-røver. Hver evig eneste gang du ser bunken på skrivebordet med breve, regninger etc., trækker det energi ud af dig. Undskyldninger har man nok af: æh, jeg har ikke mapper nok til at sætte brevene i, hunden var sløj igår…..Det samme med bunken af gamle aviser, blade og reklamer: jeg glemte (for 4.gang) at få dem med, selvom jeg passerer avis-containeren dagligt!
Det kan ikke siges tydeligt nok: få ryddet op i bunkerne. Køb en stak A-4mapper, og få styr på papirerne. Gør det til en vane at besøge avis-containeren en gang om ugen. Få lagt vasketøjet sammen og læg det i skabet, så snart det er tørt. Etc. Ja, det lyder kedeligt, men prøv at tænke på det med energi-tab, næste gang du ser bunkerne, og overvej om ikke der er noget om snakken.
Og så er der alle tingene, du ikke kan få dig til at smide ud, og som du ikke har brugt i årevis……Tøjet som ikke mere er den rigtige størrelse eller som er blevet umoderne. Køkkenredskaberne……hvad skal du bruge 4 tærteforme til, når du alligevel kun laver en af gangen? Og skuffen med knive, hvor halvdelen er ubrugelige, fordi de er blevet sløve. Og rugbrødsformene? Det er 6 år siden, du sidst bagte et rugbrød. Og alle de halvtomme små krukker i badeværelset, som du ikke har brugt op, fordi du købte nye…… Og det bliver værre endnu : alle de ting du har, som du slet og ret ikke kan lide. Alle de gaver du har modtaget af mennesker du holder af, men som ikke-lige-er-din-stil: giv det væk til mennesker som kan bruge det – ellers smid ud, smid ud, smid ud…..
Og sidst men ikke mindst: stol på Universet giver dig de ting du har brug for, NÅR du får brug for det.  Dårlig hygiejne, uorden og rod er alt sammen noget som dræner en for energi. Gør rent, ryd op, smid ud og du vil få et energi-boost uden lige. God fornøjelse.
Natasja
Skrevet af Natasja, indsat af Marita |
|
d. 18. juni 2006 14:20
Tankevækkende, især for et rodehoved som jeg |
|
|
Du skal logge ind for at kommentere.
|
|
|
|