Af Natasja

Religionsfrihed, har vi det i Danmark? Sådan kunne 500 kroners spørgsmålet lyde i lørdagens ’Hvem vil være millionær’. Teoretisk, så ’Ja’, vi har religionsfrihed
.

Når et barn bliver født, skal det anmeldes til sognets kirkekontor. Det gælder for alle. Som kristen kan man kun gisne om, hvordan det som baptist eller muslim, må føles, at møde op – som loven foreskriver – på et kirkekontor. Ved vielser har andre trosamfunds præster/overhoveder kun lov at vie ’med borgerlig myndighed’.
For mig er dette ikke lig med religionsfrihed. Frihed til at dyrke sin religion, uden at blive diskrimineret, får man først den dag man tager beslutningen om at adskille kirke og stat. Feks kunne anmeldelse af et barns fødsel, i stedet være et kommunalt anliggende.

I Sverige har man taget skridtet. Ikke på én gang, med sådan lidt i ryk, for i år 2000 at være nået dertil. Så vi har faktisk allerede et eksempel at skele til, hvis ellers vi var interesseret.

Det som burde få os til at standse op og tage et ’reality-check’- er det katastrofale lave antal kirkegængere, vi har. Cirka 83% af Danmarks indbyggere er medlemmer af folkekirken, men kun mellem 5 og 10% (max) er regelmæssige kirkegængere i de ca 2300 kirker der findes. Det betyder aflyste gudstjenester (messefald) mange steder, men hvor ofte der sker, er der ingen der fører statistik over. Vi har vænnet os til at butikker og forsamlingshus i lokalsamfundet drejer nøglen om ,men når det drejer sig om kirken, ja så har de fleste svært ved acceptere kirken også, kan/må/skal/bør dreje nøglen om pga manglende tilslutning, ingen ’kunder i butikken’ om du vil.

Det eneste, der kan lukke en kirke eller gøre en kirke til lejlighedskirke(ophør af regelmæssige gudstjenester), er sognets beboere, ved ikke at komme dér. Men set i lyset af at der de seneste 200 år kun er nedlagt 3 kirker; det vækker undren: behovet og brugen af kirker er det samme…….?

Hvis nu vi leger med tanken om adskillelse mellem kirke og stat, hvad så? Ville de 83% af Danmarks indbyggere betale, hvis kirken udsendte girokort, sådan som det er tilfældet for medlemskab af enhver anden forening eller organisation. ? For de fleste betyder kirkeskatten mellem 1500-3000 kr. årligt. Man kan kun gisne om hvor mange af de 83% som husker at betale.

Hvordan tallet ville se ud, hvis man først kunne melde sig ind som myndig, dvs som 18årig og man selv skulle foretage en indmelding ved at møde frem på kirkekontoret, kan man også kun gisne om.

”Jamen, jeg vil da gerne være med til at bevare de smukke bygninger, som kirker jo ofte er, så ja, jeg vil fortsætte med at betale”.

Men der ER andre måder at bevare de smukke bygninger på. Og oven i købet bedre måder, hvor mange flere mennesker vil få glæde af dem.

Sælg dem. Lej dem ud. Omdan dem til fitness centre, svømmehaller, kulturhuse, udstilling, restauranter etc. Hvilken yoga tilhænger drømmer ikke om, at det lokale yoga center lå i den forhenværende kirke?(i øvrigt er ca 25 % af landets kirker bygget på et i forvejen ’helligsted’) For slet ikke at tale om, at kirkerne også kunne benyttes af andre trossamfund (som i øvrigt ikke modtager nogen andel af kirkeskatten). De har jo som bekendt ikke særlig meget held med at (få lov til?) finde egnede steder til at bygge moske/tempel/gravsteder mm.

Selvfølgelig vil der være nogle kirker, man bør bevare, de som har et særpræg af en eller anden art, som er af historisk værdi mm. De kunne lægges ind under de danske slotte, som staten (kulturministeriet) i forvejen financierer. Og et antal kirker vil selvfølgelig fortsætte med at være kirker, fordi tilslutningen forefindes.
Jeg mener, at der stadig skal undervises i kristendommen i folkeskolen. Kirken har haft så stor en indflydelse, at vi for at forstå, hvordan vores samfund er opbygget, nødvendigvis må have en vis viden om kristendommen.

Det er vores viden, lærdom om du vil, om kristendommen som jeg i dag sætter spørgsmålstegn ved. I dag (31.august) kan man på tekst tv læse om en gruppe udenlandske unge, som har sat sig for at undersøge danskernes holdninger. Vi er positive og gæstfrie – men når det kommer til religion….så har vi ingen respekt……
Det hed sig i ’gamle dage’ at kristendomsundervisningen i folkeskolen skulle være forkyndende. Det er ændret, så det i dag hedder sig at undervisningen skal være ’oplysende’. Spørgsmålet er hvor ’oplysende’ en undervisning vi har modtaget, og hvorfor vi endnu ikke har krævet skilsmisse mellem kirke og stat, så vi kan få det, vi hele tiden har påberåbt os: religionsfrihed.