For noget tid siden, under en meditationsstund, kunne jeg fra min søns værelse høre gråspurvene kvidre og trippe rundt på foderbrættet udenfor. Det var en smuk, solrig sommerdag. Himlen var klædt i smuk lyseblå med enkelte hvide uldtotter, der drev stille af sted. Mine tanker drev lige så stille og roligt med, og en forunderlig ro spredte sig i hele kroppen på mig. Små champagnebobler sprudlede i maven på mig, og jeg følte mig lykkelig. Lykkelig over livet, de små krumspring man laver og de ”tilfældigheder” der dukker op, men som der slet ikke er nogen tilfældighed. Jeg føler mig stor og i samhørighed, og kunne samtidig fornemme hvordan mit sind udvidede sig mere og mere. Mit sind er min glorie.

Ser I, det er ikke kun Jesus der havde en glorie, det har vi alle. Store som små, har vi alle en plads i livet og dermed i universet, som vi fylder ud efter bedste evne. Når man opnår en større samhørighed med universet, finder man også ud af, at taknemmelighed fylder lige så meget. Det hele går op i en større enhed. Mit sind strækker sig længere ud. Jeg svæver af sted i taknemmelighedens rus og mærker den universelle kærlighed bruse i mig. Jeg er høj, høj på livet. Så småt finder jeg min vej tilbage i virvaret af skyer, og svæver langsomt tilbage i min krop.

Nu sidder jeg så tilbage i lænestolen på min søns værelse. Med lukkede øjne er jeg ved at finde tilbage til normal sindstilstand, og jeg kan både se og høre gråspurvene på foderbrættet. Jeg kan fornemme deres hurtige hjerteslag og blodet der bruser i deres årer. Nogle af dem skændes over de få lækre korn der er tilbage, men ligeså hurtigt bliver de gode venner igen. Der er mere end en familie på foderbrættet, der er faktisk så mange på det lille bræt, at der faktisk ikke er plads. Men alligevel er de som en stor familie, hvor der er samhørighed og kærlighed. Der går det op for mig hvor stort livet er, og hvor meget vi alle sammen hører sammen som en stor familie. Jeg kigger på de små gråspurve, der alle har små glorier om deres hoveder. Der triller tårer ned ad mine kinder, og jeg sender en stille tak til universet.